Grønt til døren

 

 

Så smuttede vi også med på bølgen og er nu blevet abonnenter på en grøntsagskasse fra aarstiderne.com. Vi starter blødt op med basiskassen hver 14. dag, så kan vi jo altid ændre det, hvis vi får lyst til mere.

I dag kom den første kasse. Og hvor ser den bare god og indbydende ud. Jeg synes, det føles som en rigtig god måde at få grøntsagerne på, og jeg er vild med at blive tvunget til at forholde mig til grøntsager, jeg ikke selv havde fundet på at komme i indkøbsvognen. Der er et lille hæfte med opskrifter med, så man bliver hjulpet lidt på vej, og jeg glæder mig til at gå ombord i majroer, spidskål, masser af persille og det lille, sjove græskar.

Det blev dog ikke i aften, vi indviede kassen – Emil havde nemlig sin første maddag (ever!), og vi havde købt ind til tomatsuppe. Opskriften kommer fra et hæfte, han har købt i skolen (overskuddet går til ældsteklassernes lejrskole), og han fik lov til at købe hæftet mod, at han så også selv skulle være med til at lave maden. Genialt, for den var han helt med på. Og hvor har vi fornøjet os sammen i køkkenet, Emil og jeg. Han har ellers aldrig interesseret sig for, hvad der foregår herude, så jeg håber, at den gode første oplevelse var med til at give ham smag for mere…

Elvira

 

 

Ja, det er altså ikke i dag, jeg færdiggjorde Elvira. I dag har jeg lavet ingenting. Nemlig! Ingenting (næsten)! Jeg har været lidt rundt i blogland, læst eventyr for Freja, sovet middagssøvn på sofaen, spist brieost med syltede valnødder, spillet UNO-spin med børnene og strikket en smule på et par sokker. Og så selvfølgelig lige vasket lidt tøj, ryddet op i køkkenet, lavet øllebrød, været hos frisøren med Emil og købt lidt ind, revet æble til Freja, lavet saftevand til Freja, nusset med Freja, fundet tykmælk til Freja, lavet kamillete til Freja og fundet toastbrød til Freja.

Det er da ikke meget for en hel dag! Og det har været skønt!

Men altså, tilbage til Elvira. Den blev færdig i sidste uge, og jeg er rigtig godt tilfreds med den. Det tror jeg også, Freja er, hun har bare ikke været frisk til at have den på endnu. Toppen er strikket i Supersoft, og garnet bliver rigtignok helt blødt efter vask. Sikke en forvandling! Og modellen er let at strikke, selv om den med mit tempo bliver lidt ensformig i længden. Og længde skulle der på, for den skal jo kunne bruges sammen med et par gamacher – det er det, der dur. Og det er jo ingenting imod, når jeg går i gang med voksenmodellen. Som jeg helt sikkert gør. Bare ikke lige nu. Jeg holder lige en lille Elvira-pause med plads til andre projekter, før jeg giver mig i kast med de mange, lange omgange…

Puuust

 

 

Weekenden har været lang og begivenhedsrig. Den har også været rigtig god. Fredag-lørdag var jeg med pigekoret på korstævne, et par dage i selskab med en god håndfuld andre kirkekor, masser af korsang, en kanondygtig og inspirerende instruktør, pigefnidder, fnis og hvin, og korlederhygge til ud på de små timer. Jeg var blandt arrangørerne, og det endte efter hårdt arbejde med at blive en rigtig god oplevelse, men også et par dage, der trækker på overskudskontoen.

I går havde vi vennebesøg. Topprioriteret fra vores side, selv om jeg vidste, min weekend ville blive lidt presset. Men vi havde brug for at være sammen med vores venner, og det er bare skønt, når man så ved, at det er samværet, der tæller, og man bare kan være sig selv og nyde at være sammen uden at skele til, om rengøring er en by i Rusland, om der ikke er ryddet op i krogene, og om man ser lidt klatøjet ud. En skøn, skøn dag var det.

Og i dag har jeg helt fri. Og puster ud. Sammen med Freja, for hun har feber og er absolut ikke på toppen. Så er det jo godt, at vi kan puste ud sammen. Stille og roligt…

Græskarkage

 

 

Da jeg første gang bestemte mig for at bruge et græskar til andet end pynt, virkede meget uoverskueligt for mig at gå ombord i den mærkelige grønsag. Nu har jeg efterhånden lavet græskarsuppen nogle gange, og det er blevet let og ligetil at lave puré, som derfor også er blevet let at bruge til alt muligt andet, når man nu er i gang. – Som med så meget andet (madlavning og andre sider af livet), bliver tingene lettere med øvelsen, og man får lyst til at bryde nyt land.

Græskarkagen er set i samme gamle Isabellas-blad (efterår 2003), som suppen, og den er krydret, saftig og utrolig lækker – hvis man vel at mærke er til nødder og rosiner i kage – og det er jeg!

350 g mel, 350 g sukker, 250 g farin, 2 tsk bagepulver, 2 tsk kanel og 1 tsk ingefær blandes i en skål. 200 g smeltet smør, 4 æg og 5 dl drænet græskarpuré piskes eller blendes, til massen er glat. 125 g hakkede valnødder tilsættes, og massen vendes i de tørre ingredienser. Tilsæt 125 g rosiner, og hæld dejen i to små brød- eller bageforme. Jeg bruger altid papir i formene, det letter rengøringen. Bag i ca. 1 time og 15 minutter ved 190 grader.

Og god appetit – nu vil jeg nyde mit afkølede stykke sammen med en kop chai… Mmmm…

Det kan hurtigt blive en sjovere dag…

 

Om at lave mad, og lidt om græskarkerner

 

Jeg får tit at vide, at jeg eksperimenterer meget, når jeg laver mad, prøver nye ting af, utraditionelle ingredienser osv.

For det første vil jeg sige, at det kommer helt an på, hvem man sammenligner mig med :o) Jeg kunne sagtens forestille mig dem, der eksperimenterer meget mere og selv finder på, hvor jeg mere holder mig til opskrifter og først for nyligt har givet mig i kast med improvisationsmetoden.

Og for det andet tror jeg, det handler meget om nysgerrighed og madglæde. Jeg har stor lyst til at prøve alle de ting, jeg møder på min vej, jeg er ikke så bange for, at resultatet ikke vil smage mig – og ja, jeg har da også prøvet at lave mad, jeg ikke selv var så vild med. Så er jeg den erfaring rigere. Og prøver videre. Og bliver helt grundglad, når en ny verden af smagsoplevelser åbenbarer sig for mig. Når jeg bruger, hvad køkkenet nu lige kunne byde på, og det ender med noget godt. Når alle smagsløg bliver pirret.

Jeg tror også, det handler om påvirkning og tradition. Min mor har også lavet meget forskellig slags mad – måske nok mere i det traditionelle hjørne end det, jeg serverer for mine børn, men alligevel – i forhold til den generation, hun er af og den landsdel, hun er fra (Vestjylland), tror jeg, hun har eksperimenteret meget. Og lavet mange ting fra bunden, så det er blevet naturligt for mig.

Og det vil jeg gerne give videre til mine børn. Selv om de bliver præsenteret for mange ting, de aldrig ville røre med en ildtang, håber jeg alligevel, at de får en åbenhed med sig overfor mad og en lyst til at smage sig igennem livet (for bare lige pludseligt at hæve det op på et vildt højt plan – men for mig er madglæde og livsglæde nært forbundne…).

Sidst, men ikke mindst, tror jeg, det handler om inspiration og en smule planlægning. Hvis man hver dag kl. 17 skal få de lyse idéer til aftensmaden, er det næsten dømt til at mislykkes på forhånd, med mindre det bare generelt er der, man topper, rent energimæssigt. En madplan fungerer rigtig godt for mig, for så kan jeg sætte mig ned på et tidspunkt, hvor jeg har ro og energi til det (oftest lørdag formiddag), og bladre mig igennem kogebøger, madmagasiner, mine bunker af gamle yndlingsopskrifter osv., og derudfra finde frem til det, der tiltaler mig mest her og nu, de tidskrævende måltider på dage, hvor jeg ved, jeg har god tid, og en rest fra fryseren på dage, hvor jeg kommer sent hjem. Tomme dage puttes ind hist og her til tøm-køleskabet-improviserede måltider, og selvfølgelig kan der også flyttes rundt i madplanen efter behov. Men når madplanen så er lavet og indkøbssedlen skrevet, raserer jeg det nærmeste supermarked, fylder en vogn, og behøver ikke tænke på indkøb i den næste uge, bortset fra et par småting.

 

 

Og nu (endelig!) til de lovede græskarkerner. I hundredevis af græskar udhules i disse dage, nogle til madbrug og en del til pynt ved fordøren – og når man nu har tømt græskarret for kerner, ville det da være synd bare at smide dem ud. Det er nemlig fantastisk nemt at forvandle dem til lækre snacks. I ovnen på en bageplade (med papir, så slipper man for rengøringen) ved 100 grader i en time. Derefter ristes de på panden i lidt olivenolie, til de er gyldne, og drysses med lidt flagesalt – voila!

Isabellas græskarsuppe

 

 

Efterår er lig med simremad, og en af mine favoritter er græskarsuppen, der er et fast punkt på min menuplan i oktober/november.

Isabellas havde for nogle år siden opskriften på den suverænt bedste græskarsuppe, jeg har smagt:

Græskarpuréen laves ved at halvere græskaret, fjerne trævler og kerner (som jeg ved samme lejlighed rister i ovnen), og bage hver halvdel i et kvarters tid i mikrobølgeovnen. Kødet skrabes ud og køres til puré i foodprocessoren og drypper derefter af i en si.

2 fed hvidløg, ca. 8 cm ingefær og en porre hakkes, to pærer skrælles og køres i foodprocessoren sammen med to spsk peanutbutter. Hvidløg, ingefær og porrer svitses i lidt olivenolie, 500 g græskarpuré og pærepuréen tilsættes sammen med en liter kyllingebouillon, og suppen simrer i ca. 10 minutter. Smages til med ½ tsk cayennepeber, 1 tsk spidskommen, 1 spsk honning, salt og saften af ½ lime.

Serveres med en klat creme fraiche og lidt hakket purløg.

Resten af puréen kan gemmes i køleskab eller fryser – det er genialt, for så tror jeg lige, jeg kan få bagt en græskarkage en af dagene…

 

 

Surdejsbrød har været en glemt forteelse i over et halvt år – det var på høje tid at få støvet opskriften af, for det er altså et af mine favoritter:

Surdejen består af 1½ dl grahamsmel, 1½ dl vand, 15 g gær og 1 spsk salt, der røres sammen og står ved stuetemperatur i 3 dage. Et par gange om dagen røres den sammen - i begyndelsen hæver den op, men efterhånden begynder den at skille og bliver rigtig sur...

Surdejen blandes med 2 dl kærnemælk og 4 dl vand. Ca. ½ kg hvedemel og ½ kg grahamsmel æltes i - hvis man gemmer surdejen og bruger den igen, skal der tilsættes 1 spsk salt, men ikke, hvis surdejen er ny.

Dejen hæver i køleskabet til næste dag, æltes igennem (hvis man vil gemme en klump surdej, tages den fra nu - kan holde sig 1-2 uger i køleskab), formes til et brød og hæver 1 time. Brødet ridses og bages ved 220 grader i ca. 50 minutter.

 

Et madindlæg kommer sjældent alene…

 

 

En stor rødbede og tre gulerødder blev skåret i stave og lagt i et oliesmurt fad sammen med et rødløg og et par æbler fra haven i smalle både. En rynket peberfrugt blev skåret i strimler og kom op til de andre, hele molevitten fik en skvis olie på toppen og et drys tørret timian (min friske virker ikke så livskraftig efter flyttet, så den er fredet lige nu).

I ovnen ved 200 grader i en halv times tid – den tid, det tog Freja at læse en bog for mig, og så var de klar til servering sammen med lidt rester fra i går, lidt rå gulerodsstave til børnene især, der ikke er så meget for sammenblandet mad, og en god klat æblechutney – så var vi godt kørende, og altsammen var hvad vi lige havde i huset. Og det giver nu en god mavefornemmelse at bruge alt det mad, der gemmer sig og er på nippet til at blive smidt ud…

At sætte sig mellem to stole…

 

 

… kan være nødvendigt, når man nu VIL være med, hvor det sner, og ingen vil rykke en balle! Hmm…

Rask trav

 

 

Siden vi overtog vores hus i sommers, har det været småt med motionen – bortset fra den øgede aktivitet, der følger med, når man pakker, flytter, maler osv. Men sådan rigtig, organiseret motion har det været svært at finde både tid og motivation til. Jeg var ellers inde i sådan en god rytme inden da, men har simpelthen ikke haft overskuddet.

Men nu tror jeg, jeg har fundet en motionsform, der passer godt til mig her og nu. Gode, gammeldags traveture. Sådan en halv time ud i virkeligheden, med dagslys, frisk luft og det hele, og så op i tempo, så kroppen bliver rørt igennem, men dog uden at man bliver stakåndet og svedig og alle den slags ubehageligheder.

 

 

Med højt til loftet og plads til, at tankerne får frit løb. I går gik Brian med – så er der også lige en halv times udelt opmærksomhed, med tid til snak, mens vi går. En af de store fordele ved, at børnene bliver ældre og godt kan efterlades hjemme en halv times tid. De er selvfølgelig også velkomne til at gå med, hvis de får lyst – måske får de et blidt spark en dag, for de aner jo ikke, hvad de går glip af…

 

Wokret med nudler

 

Der er langt mellem madindlæggene for tiden – men vi spiser dog stadig… ;o) Dagens ret har jeg ikke selv fundet på, for det er ret nyt og uvant for mig at jonglere med fishsauce, som bestemt ikke lugter godt, men giver et rigtig godt pift til en wokret som denne. I Spis Bedre fandt jeg wokretten for et årstid siden.

 

 

250 g ægnudler koges og dryppes af.

2 snackpebere og 2 røde chili renses og skæres i tern, 3 forårsløg skæres i skiver.

4-600 g kyllingestrimler woksteges i olie, 2 dl grofthakkede cashewnødder steges med i et par minutter. 2 spsk fishsauce tilsættes, og kylling og nødder hældes i en skål.

Grøntsagerne lynsteges i olie 3-4 min. Kylling, nødder og nudler tilsættes, og retten smages til med 4 spsk soyasauce, 3 spsk citronsaft og 1 spsk sukker – pyntes med korianderblade.

Verden er i farver

 

 

Lyt til Lis Sørensens fantastiske stemme og nyd billederne – eller endnu bedre, tag overfrakken på, gå ud i naturen og oplev den selv – der er SÅ fantastisk lige nu!